Forside    Nyheder    Teatre og foreninger    Kalender    Abonnement   
 
     
Tilbage  
Historisk drama om sort kapitel i Danmarkshistorien

Året er 1787. Fregatten Haabet stævner ud på en fatal sejlads, der skal bringe slaver fra Guldkysten i Afrika til de danske sukkerplantager i Caribien. Undervejs udbryder der mytteri, og en række menneskeskæbner bliver ændret for altid.

Haabet bliver opført af det sønderjyske egnsteater Møllen fra Haderslev. Stykket er baseret på Mick Vraas meget populære roman af samme navn, og skildrer slavehandlen i al dens gru i årene 1787 til 1825. En fortælling, der både rummer ondskab og kærlighed, frygt og ikke mindst håb. I teaterudgaven flettes hovedpersonernes korrespondancer, dagbogsoptegnelser og logbøger sammen med virkelige historiske dokumenter, for tilsammen at danne en rørende, spændende og barsk fortælling.

Drama baseret på romanen Haabet af Mick Vraa dramatiseret af Brian Wind-Hansen
Medvirkende: Thomas Clausen Rønne, Connie Tronbjerg, Klaus Andersen, Ole Sørensen m.fl.
Instruktør: Rasmus Ask Aagaard-Andersen
Scenograf: Laura Rasmussen
Produktion: Teatret Møllen, www.teatretmoellen.dk

Prisgruppe 3
Teaterpakke


 
 
 
   
     
  Haabet    
  Teatret Møllen
Sønderborg Teaterforening
Tirsdag d. 13.11.2018 kl. 19.30