Forside    Nyheder    Teatre og foreninger    Kalender    Abonnement   
 
     
Tilbage  
Musikalsk, morsom og intelligent underholdning

Figaros har med deres morsomme satirer, intelligente optrin samt store musikalitet fået et stort publikum i Sønderborg, og denne forestilling vil uden tvivl leve op til tidligere sæsoners successer. Hvem husker ikke Piraterne fra Penzance, Mestersangerne fra Møllegaarden eller Pinafore!

Det er en gammel klassiker, Figaros her tager op. Peter Fristrups teaterstykke Svend, Knud og Valdemar har fornøjet publikum over hele landet i tæt på 150 år. Men Figaros lader ikke stykket i fred! De tilføjer sangnumre fra både opera, operette og musical. Og når vi derudover tilsætter Figaros særegne komik til den i forvejen humørfyldte forestilling, er der garanti for en morsom aften. Forestillingen er et humoristisk, romantisk udstyrsstykke i fem changementer. Vi følger en teatertrups forsøg på at opføre et stykke om slaget på Grath Hede, hvor alt går galt, bl.a. fordi intrigerne mellem skuespillerne ikke kan skjules. Men bare rolig! Den fromme og fulde bisp, teaterdirektøren og hans talentløse kone, suffløren, der forsøger at holde sammen på det hele og Svend, Knud og Valdemar er alle med!

Operasatire efter P. Fristrups Svend, Knud og Valdemar, gendigtet af Kjærulff, Jensen og Dueholm
Medvirkende: Lisbeth Kjærulff, Kristian Jensen, Hans Dueholm, Allan Dahl Hansen og gæstesolist Rasmus Krogsgaard som Knud Lavards ånd.
Produktion: Den Ny Opera og Figaros, www.figaros.eu

Prisgruppe3
Teaterpakke


 
 
 
   
     
  Svend, Knud og Valdemar synger på sidste vers    
  Den Ny Opera og Figaros
Sønderborg Teaterforening
Onsdag d. 10.04.2019 kl. 19.30