Forside    Nyheder    Teatre og foreninger    Kalender    Abonnement   
 
     
Tilbage  
NYT - Mød skuespillerne - efter forestillingen

Vi håber du har lyst til at blive siddende efter forestillingen, for så får du lige en ekstra gratis oplevelse med.
Skuespillerne vil genre lige komme ind i salen og fortælle lidt mere og gerne besvare spørgsmål.


KRIMI-NOIR-KOMEDIE OM NEO-EUROPA
Lørdag den 17. okt. 2015 brændte Kånnas gamle skole, lige udenfor Ljungby, ned til grunden. Skolen skulle have været brugt som asylcenter for 80 flygtninge. Alt stod klar: Senge, toiletter, køkkener og spisesal … alt.
Ingen døde i branden, som politiet mener var påsat.

Det var den 43. asylbrand siden juli samme år. Branden er stadig uopklaret.

Instruktør Anna Malzer og dramatiker Aleksa Okanovic tog til Ljungby og gravede selv i sagen. De greb pennen, hvor efterforskningen slap. Hvem satte ild til asyllejren den nat?

SELVTÆGT?
- en nordic noir krimikomedie om at være menneske i en verden, der brænder.

Säpoagent Mo er taget til den lille flække Ljungby for at efterforske en af de mange asylbrande, der hærger landet.
Men ingen af byens borgere ved noget, har set eller hørt noget. Det eneste vidne er en HUND.

Samtidig mødes en muslimsk pige med tørklæde og en neonazist på en internetcafé og finder ud af, at de spiller på samme Counter-Strike hold! Og hvad fuck gør man så?

Og en alkoholiseret arbejdsløs kvinde maler billeder af asylbranden til byens morskab, men en dag bliver hun kontaktet af en gallerist fra Berlin, som mener det er kunst.

For at komme dybere ned i sagen må Mo tage yderst utraditionelle metoder i brug. Men hvordan skal Marit, byens kommunalpolitiske blæksprutte, socialrådgiver og kognitive terapeut holde styr på det hele?

SELVTÆGT er en sort komedie, der låner fra film, tv-serier og Quentin Tarantino. En fortælling om at tage loven i egen hånd. Forestillingen er blevet til efter grundig research i vores broderlands idylliske Småland og komedien opstod i mødet med de absurde kontraster vi oplevede.

Medvirkende: Amira Jasmina Jensen, Mohamed Ali Osman, Emil Prenter, Marianne Søndergaard og Betina Grove
Instruktiør: Anna Malzer
Dramatiker: Aleksa Okanovic
Scenograf: TPN / Peter Skensved, Caligr de Girardier Alexandre
Lysdesign: Mia Jandje Willett
Lyddesign: Søren Caspersen
Scenografisk konsulent og kostumedesign: Lise Marie Birch
Co. iscenesætter: Kasper Dalsgaard
Komponist: korsats Matias Vestergård
Co-produceret med Teater Momentum vol. 12

75 min. uden pause
OBS: denne forestilling spiller i Musik & Teaterhuset

Forestillingen er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst


 
 
 
   
     
  Selvtægt    
  Teater Momentum & Teatret st. tv.
teater i aabenraa
Onsdag d. 27.11.2019 kl. 19.30