Forside    Nyheder    Teatre og foreninger    Kalender    Abonnement   
 
     
Tilbage  
Medborgerhuset, Egernførde


En intim teaterkoncert over Tom Waits tilrøgede univers med varme øl og kolde kvinder.

TRÆT LEVER OG TUNGT HJERTE er en musikalsk forestilling, der bygger over den amerikanske singer-songwriter Tom Waits’ musik og tekster, som er oversat, gendigtet og fortolket af Limfjordsteatrets sanger og skuespiller Lasse Popp. Med whiskyhæs stemme fører han publikum med igennem et tåget døgns hudløse virvar af drømme, anger, løgnagtige minder og nådesløs selvironi. På en bænk, måske bag kirken eller ved banegården, fortælles en slags kærlighedshistorie, mens en bagskid bliver til brandert. Med sig på scenen har Lasse Popp de to musikere Kim Fast Jensen og Bastian Popp.

”Træt lever og tungt hjerte” var oprindeligt tænkt som en event i forbindelse med Kulturmødet Mors 2015, hvor den blev opført i butikslokaler i Nykøbings gågade. Men modtagelsen var så overvældende, at den blev taget op igen – og har siden været en af Limfjordsteatrets mest turnerende forestillinger.

****** Kulturkupeen

****** Kulturkongen


 
 
 
   
     
  Træt lever og tungt hjerte    
  Limfjords Teateret
Sydslesvigsk Forening
Torsdag d. 20.02.2020 kl. 20.00